04.05.21

Bliv klogere på dine blomster

Bliv klogere på dine blomster

Herligt, at du gerne vil vide lidt mere om blomsterne i din buket. Her kan du nemlig møde nogle af de skønheder, der lige nu stråler i vores Pixie, Original og Deluxe-buketter. Er der nogen, du allerede kender?

Allium

Denne violette, kugleformede blomst kan i naturen vokse op til fire meter i højden – og dermed skille sig tydeligt ud fra andre blomster. Den er i familie med purløg, hvidløg og porre og kaldes også prydløg. Skærer du lidt af stilken, kan du lugte slægtskabet. Tidligere blev allium brugt til at holde det onde væk. Åbenbart med succes, fordi blomsten med de lange stængler blev et symbol på sejr. Allium har rødder på den nordlige halvkugle, men findes også i Chile, Brasilien og Afrika.

Campanula champion

Campanulaen har blomster, der er klokkeformede – deraf tilnavnet: klokkeblomst. Det gør den selvsagt perfekt til at ringe foråret ind. Klokkeblomstens oprindelsesland er Italien, men den trives også storartet i det sydøstlige Frankrig. Sommerfugle og bier sværmer om de søde delikatesser, der gemmer sig i blomstens hjerte. Og du kan beundre klokkeblomsten virkelig længe i vasen. Den elsker, hvis du udskifter vandet jævnligt og fjerner visne blomster fra stilkene. Det giver de resterende klokker mere energi til blomstre.

Celosia

Celosia er en ekstravagant skabning med sit fløjlsbløde, oprullede hoved, der ligner en hjerne. En ægte skønhed med et godt hoved! Celosia kommer fra det græske ord "kelos", som betyder brændt. Denne flammende blomst løber ofte med alles opmærksomhed. Er den i din buket? Så kig nøje på den. Dens egentlige blomster sidder på siden af det rullede hoved, der nærmest er smeltet sammen med stilken. Tip: Stilken er følsom over for bakterievækst i vasen. Så husk altid at snitte en god bid af stilken, når du udskifter vandet.

Clematis

Med sine delikate kronblade er clematis en berigelse for enhver buket. Den er i familie med smørblomsten og dermed også anemonen og riddersporen. Navnet kommer fra det græske ord for at klatre. Lad din clematis læne sig afslappet ud over kanten af vasen. Det giver din buket et legende udtryk.

Chrysantheme

Chrysantemum findes i mange former, størrelser og farver. Selv om blomsten kan virke lidt støvet og gammeldags, er den super populær. Og det forstår vi godt: Med sine mange kronblade er den uhyre iøjnefaldende og stråler i dit arrangement i rigtig lang tid. Vidste du, at de er store fans af chrysantemum i Asien? Den holdbare skønhed står for lykke, og i Kina er den næsten hellig:​​Kun adelsmænd fik i gammel tid lov til at passe blomsten. I Japan symboliserer den lang levetid og er samtidig landets nationalsymbol. Tip: Sørg for at fjerne alle blade, der befinder sig i vandet i vasen. Så forhindrer du bakterier, og i rent vand stråler blomsten nemt i op til to uger.

Delphinium

Åh Delphinium, hvor er det skønt, at du er tilbage! Denne typiske sommerblomst, som vi danskere også kalder ridderspore, får mange hjerter til at slå hurtigere. Delphinium er latin for "delfin" – og jo, med lidt fantasi kan du måske godt se, hvad knopperne på blomstens fakkel minder om. Der findes omkring 250 varianter af blomsten i forskellige farver. Tilnavnet ”ridderspore” henviser til de fremspringende dele på blomsten: De ligner lidt de sporer, som riddere plejede at bære på deres støvler. Udskift vandet jævnligt og snit igen et lille stykke af stilken.

Eustoma

Med sine bløde blade er den delikate eustoma et hit i enhver buket. Du kender den muligvis også under dens latinske navn lisianthus – eller på dansk Texasklokke. Oprindeligt kommer blomsten nemlig fra Texas, Nebraska og Colorado i Nordamerika og i områder i det nordlige Mexico. På de kanter går den også under navnet præriegentian, fordi den hovedsagelig vokser i flodlejerne på prærier og i ørkener. Går man længere tilbage i eustomaens historie, kommer vi til Japan. I 30'erne i det forrige århundrede blev den eustoma, vi kender den i dag, krydset. Blomstens symbolik passer fint til dens lidt sarte udseende; den står for påskønnelse, taknemmelighed og karisma. Tip: Nogle gange er der mange blade på stilken. Sørg for at fjerne de overskydende blade, så der ikke er nogen, der befinder sig i vandet i vasen. Det holder vandet rent og dine blomster glade.

Gladiolus

En gladiolus syner umiddelbart ikke af meget i en dugfrisk buket. Men bare vent; når dens blomster står i fuldt flor, imponerer stilken i dit arrangement. Vidste du, at navnet gladiolus kommer fra det latinske ord "gladius", der betyder sværd? Blomsten har et sværdlignende udseende og er derfor også kendt som sværdlilje. Vil du opleve en gladiolus i naturen, skal du sætte kurs mod Sydeuropa, Asien, Vestafrika eller Sydafrika. De mest forskellige arter findes i Afrika syd for Sahara. Blomsten er også ægte blikfang i vasen. Nogle anbefaler at knække spidsen af stilken, så blomsterne åbner sig mere jævnt. Vi foretrækker nu at beholde sværdliljen præcis, som den er. For hvad er sværdet værd uden dets knivskarpe spids?

Gerbera

På en måde er gerberaen indbegrebet af en blomst. Dens velkendte form er også den allerførste blomst, vi tegner som børn. Den har rødder i Asien, Sydamerika og Sydafrika, hvor den glade blomst findes i et utal af kombinationer, farver og former. En ting er sikker: Med sine mange kronblade, der omgiver blomstens hjerte, er gerberaen som solskin i din vase. Hold øje med den, da dens bløde stilk er følsom over for bakterievækst. Det kan få den til at bøje. Udskift gerne vandet hver anden dag og giv igen stilken et lille skråsnit. Før du ved af det, stråler gerberaen igen i din vase.

Pæon

Når den blomstrer, omdannes pæonen fra en tæt lille knop til en storslået skønhed, der næsten kan blive på størrelse med et kålhoved. Farvepaletten bevæger sig fra fersken til lyserød – ja, pæoner findes i stort se alle farver, undtagen blå. Nogle pæoner har kun en enkelt række kronblade og en klynge af støvdragere grupperet i hjertet af blomsten, hvilket får dem til at ligne anemoner eller vilde roser. Andre sorter har flere rækker kronblade og ligner en stor sundae-is på en solfyldt terrasse. En sand fest for øjnene! Pæoner har rødder i Asien, Europa og Nordvestamerika. Ofte er pæonen en kortvarig fornøjelse, men du kan faktisk glæde dig over den i 5-7 dage, afhængigt af temperaturen i huset. Tip: Nogle gange har blomsten svært ved at komme ud af knoppen, fordi et tyndt lag harpiks lukker sig omkring den spæde knop. Det er naturligt sukker og lidt klæbrigt. Skyl knoppen forsigtigt i lunkent vand (med knoppen nedad, så der ikke kommer vand mellem kronblade), så blomsten kan udvikle sig optimalt.

Floks

Floksen, der også bærer det gamle danske navn flammeblomst, vokser på Nordamerikas prærier, hvor skønheden tiltrækker insekter og blomster med dens honninglignende duft fra nektaren. Nyd den helt tæt på og mærk, hvordan dens søde duft fylder dine næsebor. Floks kommer fra det græske ord "floga", der betyder flamme. Og den kan virkelig gnistre! Nogle gange i op til to uger. Tip: Pluk bladene af stilken for at give blomsterne mere energi til at blomstre.

Rose

Der findes op til 300 forskellige typer roser, der igen er opdelt i forskellige typer. Rosen er lige så fascinerende en skønhed, som tornene på stilkene. Er du klar over, at det faktisk er pigge og ikke torne? En torn er nemlig en "udvækst på barken", der let kan fjernes uden at beskadige stilken. En torn er internt forbundet med stilken, og det er ikke tilfældet med rosen. I naturen er rosen en hårdfør skabning, der vokser på ufremkommeligt terræn. Det ved du sikkert allerede, fx når du vandrer i klitterne langs stranden. Med lidt kærlighed og opmærksomhed kan du nyde roserne i din vase i lang tid.

Tulipan

Enhver, der mener, at tulipaner er en typisk hollandsk blomst, tager fejl. Tulipanen har nemlig rødder i det gamle tyrkiske osmanniske imperium. Blomsten blev populær, da ambassadøren for republikken ”De syv forenede provinser” sendte tulipaner til Wien. Europa blev forelsket i tulipanen, og den blev et symbol på rigdom. I dag symboliserer tulipaner kærlighed. Rød står for evig kærlighed, gul for påskønnelse, hvid for tilgivelse, lyserød for moderlig kærlighed og de flerfarvede kronblade for skønhed. Tip: Tulipaner bøjer sig altid i lysets retning, og de bliver ved med at vokse i vasen. Så sørg for, at stilkene holder sig sunde ved at udskifte vandet hver tredje dag og skære en lille bid af stilken hver gang.

Trachelium

Trachelium hører til i egnene omkring Middelhavet og kendes også under navnet nældeklokke. Engang blev plantens rødder brugt som middel mod ondt i halsen og betændelse i luftrøret, også kaldet detrachea. Du kan stirre i timevis på de utallige små og skrøbelige blomster, der sammen danner en meget stærk blomst. Den vil glæde dig i sin vase i rigtig lang tid. Passer du ekstra godt på den, kan den hårdføre lille skønhed med de flerårige blomster endda fortsætte livet i en minivase!

Kurateret til dig med kærlighed

Hver eneste uge året rundt sammensætter bloomon’s stylister vores unikke buketter med stor omhu og fokus på detaljen, så du får et fantastisk design, skabt af sæsonens allersmukkeste blomster og stilke. Da vi her kun har fremhævet et udvalg af blomsterne i vores aktuelle Pixie, Original og Deluxe buketter, vil du sandsynligvis ikke møde alle de blomster i din buket, som vi har omtalt her. Heldigvis er vores blog fyldt med blomsterinspiration og information. Under dette tag kan du læse meget mere om dine yndlingsblomster.

Læs også: Se vores blog om Nye florale wallpapers til din smartphone eller om Sådan arrangerer du blomster i minivaser