19.10.20

Gør boligen klar til efterårshygge: 3 indretningsideer

Gør boligen klar til efterårshygge: 3 indretningsideer

Nu er det tid til at krybe i varme uldne sweatre og hygge sig inden døre i stearinlysenes skær. Og dermed også det perfekte tidspunkt til at give hjemmet en lille opgradering. Med botaniske indretningselementer og varme accenter i sæsonens farveskala kan du trylle boligen om til en skøn efterårsoase. Her får du tre ideer til dit interiør.

Sæt farver på hjemmet

Nu hvor vi tilbringer mere tid indenfor, er det oplagt at gøre hjemmet til det smukkest mulige sted. Gør boligen efterårshyggelig på et splitsekund med lidt skønne farvepift. Varm orange, dyb lilla, støvet pink, vinrød og midnatsblå er mættede nuancer, der trender stort denne sæson. En farvepalette, der perfekt matcher vores efterårsbuketter! Kig dig omkring i hjemmet og se, hvor du kan få farvetemaerne passet ind. Måske kunne en af stuevæggene trænge til en opfriskning, eller sofaen til nye puder eller en lækker plaid? Ellers kan du jo også bare tilføje indretningen et blomstrende touch med frisk feltbuket

bloom trend interieur

Tilbage til naturen

Flere og flere inviterer naturen indenfor. Ubehandlede, rå materialer og genbrugsdesign bliver mere og mere populært i boligindretningen. Er du også til det naturlige look? Så brug elementer som træ, tørret græs og tørrede blomster, store bløde puder og bløde, strikkede tæpper af hør eller bomuld. Vil du virkelig toppe din indretning med et fint og naturligt stykke design, så tjek vores nye Flowerstone - en håndlavet sten af keramik med luksuriøse tørrede blomster. Bedre kan du ikke give din efterårsbolig lidt hygge og varme.


Tid til romantik

En boligtendens, der ikke går af mode foreløbig, og er som skabt til de mørkere efterårsdage, er den romantiske indretningstrend. Stilen kombinerer hyggelige og bløde elementer og strukturer som fx velour og andre silkeglatte stoffer. Runde former med art-deco detaljer og botaniske indslag sætter stemningen og skaber et både luksuriøst og samtidig afslappet look i hjemmet; så slip bare kreativiteten løs. Og tilføj så kronen på værket: En unik markbuket med sæsonens friske velouragtige, bløde blomster i en varm farvepalette (præcis som vores skønne efterårsbuketter her). Så er der en stor chance for, at du bliver forelsket i dit hjem igen og igen.