08.01.21

Her er tendenserne for 2021

Her er tendenserne for 2021

Et nyt år er som en bog med nye blanke sider, der er klar til at blive fyldt ud. Vi guider dig gennem nogle af de forventede trends for 2021, som måske vil inspirere dig til at fyre op under dine kreative sider. Her spiller blomster naturligvis en vigtig rolle!

Expose & compose

Vi har allerede set dem i 2020: Unikke dekorative objekter som en del af dit boliginteriør. Eksempelvis kunstneriske vaser og blomsterkrukker, glas i excentriske former og abstrakte stregtegninger. I 2021 vil disse kunstneriske indslag få en endnu mere dominerende plads i hjemmene. Som Art Director Ferdinand Belfor forklarer: “Vi vil se flere og flere kombinationer af forskellige eye-catchers, der sat sammen skaber en helt ny og stilet komposition. Det kan være unikke vaser med eksperimentelle buketter, et abstrakt kunstværk af glas eller ler eller måske tørrede palmeblade i en mundblæst minivase. Stil dem sammen, og de skaber en spændende stilfuld enhed, så du har noget fantastisk at se på i lang tid. Det geniale ved denne form for styling er, at den ikke behøver at være funktionel. Det er din egen lille unikke udstilling, som gør, at dit hjem føles ægte og autentisk – især hvis du kombinerer med designobjekter eller personlige små ting, der betyder noget særligt for dig. Materialerne, vi ofte vil møde i dette år, er keramik, farvet glas og genbrugsmaterialer, der kun påvirker miljøet minimalt.”

'Materialerne, vi ofte vil møde i dette år, er keramik, farvet glas og genbrugsmaterialer, der kun påvirker miljøet minimalt.’

expose & compose trend bloomon

Et andet liv

Det bliver stadig vigtigere at forlænge livscyklussen på forbrugerprodukter. Specielt i denne udfordrende tid hvor verden ser lidt anderledes ud, er vi mere bevidste end nogensinde om vores shoppingadfærd. Vi vil tage beslutninger, der bidrager til en bedre fremtid. Heldigvis har flere og flere virksomheder en innovativ tilgang til at håndtere udfordringerne. Tøj laves af genbrugsmaterialer, og også i boligindretningen er upcycling blevet mere almindeligt.

Fordi vi også gerne vil motivere dig til at træffe bevidste valg, hjælper vi dig med at få mest muligt ud af dine blomster. Så ikke nok med at du kan nyde vores friske buketter i op til 12 dage, vil vi også gerne vise dig, hvordan du kan forlænge levetiden på dine blomster i endnu højere grad. Har du nogensinde overvejet at tørre dine blomster? På den måde holder de i en lille evighed, og du kan nyde dem meget længere. Her i bloggen fortæller vi, hvordan du gør, og hvilke blomster der er egnede. Og apropos blomster: Hvad med dit skab med vaser? Hvorfor ikke bytte vaser med dine naboer eller gå på jagt efter unikke sager i genbrugsbutikken og på loppemarkeder. Eller måske bare støve dine gamle vaser af og give dem en overhaling? Så giver du både dig selv og andre en ny oplevelse.

Vil du vide mere om vores bæredygtige tiltag, og hvordan de skrider frem? Så læs om det hele på vores side om bæredygtighed.

second life flowers recycle bloomon

vases bloomon recycle

Naturlig blomsterfarvning

Ifølge vores Style Director, Anton van Duijn, er farvning af blomster med naturlige farvepigmenter i fremmarch. ”Floralt design bliver mere og mere kunstfærdigt. Og vi vil se flere eksperimenterende og kunstneriske kreationer. Jeg forventer, at bæredygtig indfarvning af blomster bliver en stor tendens inden for blomsterdesign. Tilsætningen af naturlige pigmenter udvundet af fødevarer giver blomstens lyse kronblade en sepia-lignende farve. På den måde opnås umættede farver i antik pink og rustne nuancer, der giver blomsterne et malerisk udseende. Så regn med blomsterdesign i topklasse, fordi bloomon som altid undersøger og udvikler på de nyeste trends og teknikker …”

'Florales Design wird immer kunstvoller. Wir werden mehr und mehr experimentelle und künstlerische Kreationen sehen.'

natural flower colouring bloomon

Vær din egen kreatør

Behovet for at skabe noget selv bliver mere fremtrædende. Den ufrivillige periode som sofakartofler med digitalt hjemmearbejde i 2020 skabte fornyet fokus på hjemmet og de nære omgivelser. Sidste år handlede alt om ”selvbevarelse”, og i 2021 gør vi stadig mere og mere for os selv. Og gør det selv. Forbedringer i hjemmet, madlavning, havearbejde og formgivning – du er den skabende kraft. Ved at være kreativ kan du undslippe de daglige rutiner for et stykke tid, hvor du lukker mentalt op og udvikler nye færdigheder.

Hvis du stadig mangler noget afslappende og kreativt at tage dig til, hvorfor så ikke starte med en stor buket blomster? Med hver eneste bloomon-buket følger alle de nyttige informationer, du har brug for, så dine blomster kan stråle. Fra tips til at arrangere buketten til tricks om kærlig blomsterpleje. Når du først har fået fornemmelsen for det, vil du elske at skabe den perfekte komposition med smuk balance. Men husk også at tænke ud af boksen og eksperimentér. Del buketten op og tilføj grene eller kviste, du finder udenfor. Sådan skaber du dit eget bloomon-design … med en cool kant! Eller giv en gammel vase nyt liv, der opdaterer looket. Prøv eksempelvis at sprøjtemale den i en ny farve, dekorér den med fine mønstre eller påfør den nogle genbrugsmaterialer. Vær din egen kunsthåndværker – og mærk energien!

bloomon be your own creator