24.08.20

Sådan rengør du din vase med respekt for miljøet

Sådan rengør du din vase med respekt for miljøet

Funklende ren vase = gladere blomster. Få tips til at rense vasen bæredygtigt.

Vil du nyde dine blomster længst muligt? Så stil dem i en funklende ren vase. Er vasen så ren, at du selv ville drikke af den, så vil dine blomster også trives længe i den. Her viser vi dig, hvordan du gør din vase skinnende ren på den miljøvenlige måde.

Bakterier formerer sig i en vase, der ikke er ordentligt rengjort. Det gør, at dine blomster visner og dør hurtigere; altså er det super vigtigt, at du renser vasen grundigt, hver gang du udskifter vandet. Så vil dine blomster til gengæld takke dig ved at holde sig smukke for dig endnu længere.

Rengør vasen med respekt for miljøet

Bakterier i vasen kan dræbes på mange måder. Fx med klorin. Men er det ikke skadeligt for miljøet? Jo, helt sikkert! Derfor har vi også set på alternativer til kemiske rengøringsmidler og eksperimenteret med dem.
Sammen med et team af blomstereksperter gennemførte vi nogle tests i laboratoriet med to økologiske rengøringsprodukter, der findes på det hollandske marked. Herefter kunne vi konkludere, at de miljøvenlige alternativer renser vasen lige så effektivt som klorin – forudsat at du bruger knofedt og skrubber godt og grundigt.
Derfor vil vi virkelig anbefale, at du bruger miljøvenlige rengøringsmidler til at rengøre vasen med. Vælg eksempelvis produkter, der ikke indeholder rengøringssyrer som fx eddikesyre.

Sådan gør du vasen funklende ren

Rengør din vase, hver gang du udskifter vandet (dvs. hver anden eller tredje dag) - og husk at opbevare vasen i skabet, hvis du ikke bruger den i et stykke tid. Når du kommer blomsterne tilbage i vandet, så giv dem forinden et lille frisk skråsnit, så de kan absorbere vandet bedre.
image-01

Trin 1
Skyl vasen med vand og kom lidt rengøringsmiddel på en grydesvamp. Skrub både vasens inderside og yderside i dybden. Husk også at give vasekanten og bunden en omgang og skrub ekstra grundigt, hvor der er kalkaflejringer efter vandet.
image-05-clean-the-edge-of-the-neck

Trin 2
Skyl vasen med rent vand, og tør den herefter med et viskestykke indvendigt og udvendigt.
image-08

Trin 3
Fyld ca. 1/3 af vasen med køligt, frisk vand fra hanen.
image-09-13-water

Trin 4
Tilsæt blomstermad i vandet og rør godt rundt. Blomstermad efter en lang transport er for dine blomster som en god stærk kop kaffe om morgenen - et energigivende kick på det helt rigtige tidspunkt. Sukkerblandingen giver dine blomster alt, hvad de har brug for til at blomstre og folde sig ud. Men de har kun brug for det en gang imellem. Herefter er rent, klart vand tilstrækkeligt.
image-10

Trin 5
Nu kommer den bedste del: Du er klar til at arrangere dine blomster! Fjern de overskydende blade fra stilkene, så dine skønheder får mere energi til at blomstre. Og sørg for, at der ikke hænger blade ned i vandet, som kan give grobund for bakterier.
image-13

Tips til et langt blomsterliv

Har du arrangeret alle blomsterne på smukkeste vis? Perfekt! Herfra gælder det kun om at holde blomsterne glade længe ved at udskifte vandet hver anden eller tredje dag, rengøre vasen igen og give stilkene et frisk lille snit.

Blomster, der glæder både mennesker og vores planet

Blomster er en væsentlig del af vores økosystem og kan have en positiv indvirkning på vores velbefindende. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at vores blomster er til glæde for både mennesker og naturen. Kom med på vores rejse mod større bæredygtighed! Læs om vores målsætninger og planer, om bumpene på vejen, vi allerede har overvundet, og de udfordringer vi nu står overfor. Find alle informationerne på vores side om bæredygtighed .